Praktisk information

Tor. d. 25. april 2019 , kl. 19.30.
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3
190 kr + evt. gebyr

KutiMangoes

Torsdag 25. april kl. 19:30 tilbyder vi afrikansk musik med danske The KutiMangoes, som har begejstret anmeldere, radioværter og publikum fra London over Sæby til Ouagadougou. De turnérer verden rundt, men deres 2019 tur starter i Danmark.

The KutiMangoes blev dannet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher. Med en sound, der trækker på både Fela Kuti og Charles Mingus var deres mål ikke at forsøge at lyde som afrikanske musikere (hvordan kunne de også det?) men at blande kulturerne og skabe en ny, global lyd. Debutalbummet "Afro-Fire" blev nomineret til 5 Danish Music Awards og vandt priserne for "Best World Music Album" og "Best World Music Track" og bragte bandet på turné i Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten - såvel som i Danmark. I November -16 udkom "Made in Africa", indspillet i det uroplagede Burkina Faso og Mali. Albummet har fået store roser og blev nomineret til den prestigefyldte "Preis der Deutschen Schallplattenkritik" samt 2 DMA og bliver spillet flittigt verden over på bla. BBC, RFI, WDR, WNYU. Sangen "Tolma" fra albummet blev udvalgt som årets sang til børnenes U-landskalender 2017 og flittigt spillet på DR TV. Bandet er så småt begyndt at skrive på den tredie udgivelse, som forventes på gaden forår 2019. The KutiMangoes live er en festlig, livsbekræftende, grænsenedbrydende oplevelse der sender folk på dansegulvet og hjem med en følelse af at have være vidne til noget nyt, skabende på tværs af genrer. Oplevelsen af et fælles musikalsk sprog. The KutiMangoes er: Michael Blicher - saxophones and flute. Gustav Rasmussen - trombones and guitar. Aske Drasbæk - saxophones. Johannes Buhl Andresen - fender rhodes and moog bass. Casper Mikkelsen/Eddi Jarl - drums. Magnus Jochumsen - percussion

[57]
[57]
[16384]
[16384]
[57]
[57]
[57]
[57]