Praktisk information

Fredag den 21. februar 2020 , kl. 20.
Kedelhuset, Papirfabrikken 72
175 kr + evt. gebyr

Lingua Franca Ensemble (NL)

Support: Silkeborg Højskole. Fredag 21. februar 2020 kl 20.00. Siddende koncert. Dørene åbner kl 19.00. Billetpris: kr. 175,- inkl. gebyr / unge under 25: kr. 95,- inkl. gebyr.

Et nationalt samarbejde mellem Kedelhuset, Silkeborg Højskole og to andre danske spillesteder har gjort det muligt at hente et internationalt verdensmusikfænomen til Silkeborg. Lingua Franca Ensemble består af blandt andet græske og cypriotiske musikere bosat i Holland. I 2018 var de udvalgt til at spille på World Music Expo i Spanien og siden har de fire mestermusikere imponeret et stort, internationalt publikum med deres virtuose behandling af instrumenter som blandt andre Yayli tanbur (langhalset, tyrkisk lut), Oud (13-strenget lut) og Ney (langfløjte). Ensemblet tager publikum med på en fantastisk musikalsk rejse, hvor rige østlige middelhavstraditioner og vestlige musikelementer blander sig i farverige lydbilleder. Kompositionerne med de ikke-vestlige farvetoner slipper fri af velkendte klichéer ? men samtidig rammer Lingua Franca et stort publikums inderste følelser med en meget imødekommende og nærværende musik. På magisk vis kan du med andre ord opleve musik som et fællesmenneskeligt sprog denne aften på Kedelhuset, hvor Silkeborg Højskoles musikelever varmer op til koncerten med musikalske indslag den første halve time. Line-up: Michalis Cholevas: Yayli tanbur, tarhu, ney. Giannis Koutis: Oud, guitar, sang. Michalis Kouloumis: Violin. Ruven Ruppik: Riq, darbuka, trommer, marimba. Arr. Kedelhuset

[57]
[57]
[16384]
[16384]
[57]
[57]
[57]
[57]